Oplev Copenhagen Sprint fra sadlen: Tilmeld dig Social Ride

I forbindelse med Copenhagen Sprint 2026 får du nu mulighed for selv at blive en del af cykelfesten. Med Social Ride inviterer vi cykelentusiaster til en fælles tur på ca. 50 km – en oplevelse, hvor fællesskab, gode ben og kærlighed til cykling er i centrum.

Social Ride finder sted lørdag den 13. juni fra kl. 8:30 i Roskilde og er for dig, der har lyst til at køre i godt selskab og opleve stemningen omkring et internationalt cykelløb helt tæt på.


En social cykeloplevelse med fokus på fællesskab
I kører i mindre grupper sammen med erfarne guider, der sikrer en god og tryg oplevelse for alle deltagere. Undervejs er der sørget for servicebil og mekaniker, så du kan fokusere på turen og fællesskabet.

Der vil også være forplejning inkluderet, så energiniveauet holdes oppe hele vejen.


Tæt på løbsweekenden
Social Ride er en del af Copenhagen Sprint-weekenden og giver dig en unik mulighed for at mærke suset omkring løbet. Efter turen kan du opleve den særlige stemning, når ryttere, teams og publikum samles til starten på Copenhagen Sprint.


Praktisk information

  • 📍 Roskilde
  • 📅 Lørdag den 13. juni 2026 fra kl. 8:30
  • 🚴‍♂️ Distance: ca. 50 km
  • 👥 Kørsel i mindre grupper med guider
  • 🔧 Servicebil og mekaniker undervejs
  • 🥪 Forplejning inkluderet

Tilmelding
Du kan allerede nu sikre dig en plads til årets Social Ride.

Early bird: 400 kr.
Køb inden 8. maj

👉  Tilmeld dig her