Kom med til cykelfest og Folkecykelløb i anledning af det nye store World Tour-løb Copenhagen Sprint.
Lørdag den 21. JUNI 2025 med START: KL. 12.00
DGI Storkøbenhavn og Københavns Kommune inviterer alle til at tage del i det nye store cykelevent i vores fantastiske cykelby. Kom med i et stort felt af seniorer på fælles cykeltur på den lukkede World Tour-rute i Københavns Gader. Sammen skal vi markere cykelglæden og alle de aktive seniorfællesskaber!
PROGRAM
Kl. 11.45: Vi mødes til samling af det store seniorcykelfelt ved starten på Sølvgade foran SMK.
Kl. 12.00: Etapen skydes i gang med velkomsttale.
Vi cykler sammen de 11 km rundtur på den afspærrede rute i Københavns Gader, som senere på eftermiddagen indtages af verdens bedste cykelryttere.
Efter cykelturen er der mulighed for samling med mad, drikke og socialt samvær til cykelfestivallen i Østre Anlæg.
Cykelturen foregår i roligt og hyggeligt tempo.
Tilmelding: Deltagelse er gratis, men husk tilmelding, for vi deler små goodies ud til de første 250 deltagere på Senioretapen.
Tilmeld dig her: https://www.dgi.dk/arrangementer/202521324502