Folkecykelløb

Københavns Kommune og Copenhagen Sprint inviterer d. 13. juni til gratis folkecykelløb. Til folkecykelløbet får alle mulighed for at cykle på den lukkede rute i København, inden eliterytterne et par timer efter skal sprinte om sejren i de samme gader. Så tag dine børn, venner, kolleger eller en anden med og få en unik cykeloplevelse i København.

  • Hvad: Gratis folkecykelløb på en 10 km. lukket rute gennem København
  • Hvornår: Tidspunkt offentliggøres primo maj
  • Hvor: Start og mål ved Statens Museum for Kunst

Der er otte steder, hvor du kan hoppe af og på rundstrækningen:

1. Jagtvej v. Fensmarksgade
2. Blegdamsvej v. Læssøesgade
3. Fredens Park/Tagensvej
4. Øster Voldgade v. Kronprinsessegade
5. Store Kongensgade v. Fredericiagade
6. Gothersgade v. Nørre Voldgade
7. HC Andersens Boulevard v. Vesterbrogade
8. Nørre Søgade v. Dronning Louises Bro

Vær med, når cykelfesten rammer København!