Holdpræsentation i Roskilde
Vær med, når festen starter, og send dine favoritryttere afsted med maner!
Oplev cykelstjernerne helt tæt på, når alle hold og ryttere præsenteres og indskrives i hjertet af Roskilde. Det er den ultimative mulighed for at mærke den elektriske stemning, høre pre-race interviews med de største profiler og se feltet før slaget for alvor går løs på landevejene.
Med 17 World Tour-hold og 6 ProTeams på startlisten er mændenes og kvindernes Copenhagen Sprint et af de stærkest besatte endagsløb på dansk grund nogensinde – og du kan møde hele den internationale elite her.
Program for holdpræsentationer
Præsentationerne finder sted på det historiske Stændertorvet i Roskilde:
-
Kvinderne (Lørdag den 13. juni 2026): Holdpræsentationen starter kl. 12.10
-
Herrerne (Søndag den 14. juni 2026): Holdpræsentationen starter kl. 09.10
Holdene ruller op på scenen ét efter ét, hvor der løbende vil være interviews med de største favoritter og lokale danske helte.
Mød cykelstjernerne ved teambusserne
Vil du have en autograf, et billede eller bare se de topmoderne cykler og grej? Så tag turen forbi Schmeltz Plads i Roskilde. Her parkerer de 23 professionelle mandskaber deres gigantiske teambusser, og det er her, du kan komme allerforrest i køen for at møde stjernerne, inden de ruller mod startstregen.
Deltag i den store folkefest for hele familien
Gør holdpræsentationen til en heldagsoplevelse! Hele weekenden den 13.–14. juni inviteres store og små til en gigantisk cykelfestival i hjertet af Roskilde, hvor kultur, sport og fællesskab mødes.
Pladsen vil være spækket med sjove aktiviteter for hele familien:
-
Hoppeborg og ansigtsmaling
-
Ballondyr og tryllekunst
-
VR-luftballon (prøv en virtuel flyvetur)
-
Livemusik og underholdning fra scenen
-
Gratis popcorn og masser af cykelglæde