Vores ambassadører

AMALIE DIDERIKSEN

Dansk cykelrytter der har fået sin cykel-opvækst i Amager Cykelring. Hun har markeret sig både på landevejen og i banecykling. Hun blev verdensmester i landevejscykling i 2016 og har vundet flere medaljer i banecykling, hvor hendes alsidighed og taktiske overblik skiller sig ud.

Med sin stærke spurt og evne til at læse løbene har hun etableret sig som en af Danmarks mest succesfulde kvindelige cykelryttere.

”Jeg er glad for at være ambassadør for Copenhagen Sprint. Det bliver godt at få et cykelløb på højeste niveau på dansk jord igen. Jeg glæder mig til at stå på startstregen.”

BRIAN HOLM

Tidligere professionel cykelrytter og sportsdirektør. I dag er han bl.a. afholdt cykelkommentator kendt for sin taktiske skarphed og kærlighed til cykelsporten.

Han kørte som professionel fra 1986 til 1998, hvor han blandt andet deltog i Tour de France 7 gange og stod øverst på podiet i Paris – Bruxelles i 1991.

Efter sin aktive karriere blev han sportsdirektør for flere store hold, herunder Quick-Step og T-Mobile. Holm er også en markant stemme i dansk cykelsport og en passioneret københavner, der ofte hylder byens kultur, historie og charme.

CAMILLA PEDERSEN

Dansk triatlet, der har opnået stor succes på både kort- og langdistance. Hun blev verdensmester i IRONMAN 70.3 i 2014 og har flere internationale sejre bag sig.

Hendes karriere er præget af en imponerende viljestyrke, især efter en alvorlig cykelulykke i 2013, hvor hun kæmpede sig tilbage til verdenseliten. Med sin dedikation og styrke har hun etableret sig som en af Danmarks mest inspirerende triatleter.

EMMA LUND

Dansk paraatlet i T2-klassen i paracykling. Hun er født med cerebral parese og konkurrerer på en trike. I 2023 og 2024 vandt hun guld i linjeløb og bronze i enkeltstart ved VM og PL. Hun stod desuden øverst på sejrsskamlen ved linjeløbet ved de paralympiske lege i Paris, og i tillæg til det vandt hun bronze i enkeltstarten.

Trods store udfordringer har hun fundet succes i cykelsporten. Hun har modtaget flere hæderspriser, bl.a. Kulturministerens Parasportspris.

“Copenhagen Sprint er mere end et cykelløb for mig – det er en platform for inklusion, fællesskab og positiv forandring. Som paraatlet er det vigtigt for mig at støtte et arrangement, der inviterer alle med og viser, at cykelsporten er for alle.”.

MANDSHOLDET

Dansk satirefænomen, der i 2025 tager et skridt endnu dybere ind i cyklingens verden. Kendt for deres humoristiske og ofte skæve indslag i sportens univers, har de nu kastet deres blik på cykelsporten og sat fokus på alt fra den hårde træning til de festlige øjeblikke i feltet.

Med deres velkendte stil, der blander satirisk humor og overdrevet mandekultur, kommer Mandsholdet til at skabe en række sjove og ironiske indslag, der parodierer cykelsportens verden.

MICHAEL MØRKØV

Michael Mørkøv er en dansk cykelrytter kendt for sin ekspertise i banecykling og som en af verdens bedste leadout-ryttere på landevejen. Han har vundet flere verdensmesterskaber og OL-medaljer i banecykling og har spillet en afgørende rolle i spurter for nogle af de største navne i professionel cykling.

Med sin taktiske intelligens og stærke afslutning har han cementeret sig som en nøglefigur i både bane- og landevejscykling.

Siden karrierestoppet ved udgangen af 2024 har Michael Mørkøv været landstræner for de danske landevejsherrer.

RASMUS BRUUN

Rasmus Bruun er en dansk skuespiller og komiker, kendt for sin rolle i film og tv-serier som “Orkestret” og “Operarejsen”. Hans humor er ofte satirisk og samfundskritisk. Rasmus er medejer af R8Dio, der er hele Danmarks snakke-sludre taleradio der har til huse i den fiktive by Skuldborg, der blandt andet kan prale af at have en af Danmarks mest lyttede podcasts “Undskyld vi roder”.

Når tiden ikke bliver brugt foran kameraet eller ved i podcaststudiet er Rasmus stor cykelentusiast, der sidder klistret foran skærmen når landevejscykling indtager sendefladen.

TOBIAS LUND

Dansk cykelrytter der er født og opvokset i Taastrup. Tobias er en særdeles hurtig herre, og er bredt anerkendt som en af de bedste sprintere i World Tour feltet.  Til daglig slår han sine folder hos World Tour holdet Team Picnic PostNL.

I 2024 fik han sit gennembrud med  bl.a.  2 etapesejre i PostNord Danmark Rundt og 3 etapesejre i Tyrkiet Rundt.
Tobias er efter planen at finde på startstregen, når startskuddet til Copenhagen Sprint lyder til sommer.