Copenhagen Sprint er i finalen til hele to priser ved de internationale UCI Cycling for All & Sustainability Awards 2026.
Eventet er blandt de udvalgte finalister i kategorierne:
- Climate Action
- Cycling for All
De to finalepladser er en anerkendelse af arbejdet med både bæredygtighed og at gøre cykling tilgængelig for flere.
“Vi er utrolig stolte over at blive anerkendt internationalt. Copenhagen Sprint handler netop om at samle mennesker omkring cykling – både som sport og som en del af en grønnere hverdag,” siger Head of Event Delivery, Freja Fischer-Møller.
Ifølge den internationale cykelunion UCI er Copenhagen Sprint udvalgt som finalist for sin stærke indsats i at øge cyklingens positive klimaeffekt blandt mange ansøgere fra hele verden.
Vinderne kåres den 10. maj 2026 i Athen ved UCI Mobility & Bike City Forum.
