Trafikinfo FAQ
Vi har samlet de mest stillede spørgsmål vedr. trafik under Copenhagen Sprint her, så du forhåbentligt kan finde svar på det du søger.
Kan man køre i bil på ruten under cykelløbet?
Nej. Ruten er lukket for trafik under cykelløbet pga. sikkerhed. Ruten lukker ca. 60 min før rytterne ankommer og åbnes igen umiddelbart efter de sidste følgebiler har passeret.
Rundstrækningen i København er helt lukket for standsning, parkering og gennemkørende biltrafik fra lørdag. d. 21/6 kl. 05:00 – søndag d. 22/6 kl. 22:00.
I København vil der være trafiksluser, som er åbne fra lørdag kl. 20 til søndag kl. 9.15. Efter cykelløbet søndag åbner de igen kl. 16.45.
Målområdet på Sølvgade lukkes for standsning, parkering og gennemkørende biltrafik fra fredag den 20/6 kl. 18.00 til søndag den 22/6 kl. 22.00.
Brand- og redningskøretøjer vil naturligvis altid have adgang via planlagte og friholdte redningsveje.
Har du yderligere spørgsmål til trafik i København, kan du ringe på telefon: 22 23 83 33 (ons-fre kl. 9-16 og lør-søn kl. 7-17).
Jeg bor uden for København og skal holde et arrangement. Hvad gør jeg?
Dine gæster skal vide, at cykelruten er spærret for al biltrafik i ca. 1,5-2 time. De kan orientere dig om ruten og tiderne for afspærringen i de enkelte kommuner her: https://copenhagensprint.com/trafikinfo/
Vi opfordrer til at finde alternative ruter og tage afsted i god tid. Se den aktuelle trafikstatus på www.trafikinfo.dk og hør DR P4 trafikradio.
Alle motorveje er åbent som normalt.
Jeg bor i København og skal holde et arrangement i den weekend. Hvad gør jeg?
Copenhagen Sprint-ruten i København er spærret for biltrafik fra lørdag. d. 21/6 kl. 05:00 – søndag d. 22/6 kl. 22:00. Vær ekstra opmærksom på målområdet, hvor der allerede er spærret fra fredag 20/6 kl. 18. Forvent ekstra køretid.
Vi opfordrer til at man går, cykler eller tager metroen og S-tog.
Dine gæster kan se afspærringen i København her: https://map.copenhagensprint.com/
Har du yderligere spørgsmål til trafik i København, kan du ringe på telefon: 22 23 83 33 (ons-fre kl. 9-16 og lør-søn kl. 7-17).
Kan man parkere på ruten?
Nej. Hele ruten skal være fri for biler, og forbuddet gælder både mod standsning og parkering. Dette forbud håndhæves af politiet, og ulovligt parkerede biler vil blive fjernet.
Vi opfordrer til, at man orienterer sig inden løbet om, hvor man kan parkere eller, hvis muligt, lader bilen stå hjemme.
I København på rundstrækningen er der forbud mod standsning og parkering fra fredag d. 20. juni kl. 18.00 til søndag d. 22. juni kl. 22.00. Der er enkelte forbud, der træder i kraft tidligere (der vil være skiltning på gaden).
Hvor skal vi parkere vores bil, når der er parkeringsforbud?
Uden for København må du finde et sted, der ikke er en del af ruten.
I København bliver parkering meget vanskeligt under Copenhagen Sprint. Det er en stor begivenhed, og der vil blive inddraget mange P-pladser – især i Indre By, på Nørrebro og Østerbro.
Vi opfordrer til, at man parkerer uden for centrum under eventet. Vi kan desværre ikke anvise alternative P-pladser.
Hvor meget er der afspærret i København?
Ruten indtil rundstrækningen (primært på Frederiksberg) vil være afspærret fra lørdag d. 21/6: kl. 14.45-17.00 og igen søndag d. 22/6: kl. 13.30-15.30.
Selve rundstrækningen på 11 km i København er spærret fra lørdag. d. 21/6 kl. 05:00 – søndag d. 22/6 kl. 22:00.
Målområdet på Sølvgade lukkes for standsning, parkering og gennemkørende biltrafik fra fredag den 20/6 kl. 18.00 til søndag den 22/6 kl. 22.00.
Der vil være trafiksluser, som kan benyttes lørdag aften fra kl. 20 til søndag morgen kl. 9.15, og igen efter cykelløbet søndag kl. 16.45.
Trafiksluserne kan findes på det interaktive trafikkort for København: https://map.copenhagensprint.com/
Har du yderligere spørgsmål til trafik i København, kan du ringe på telefon: 22 23 83 33 (ons-fre kl. 9-16 og lør-søn kl. 7-17).
Hvordan påvirkes cykeltrafikken i København?
Man vil kunne cykle rundt i København, men både lørdag og søndag vil området omkring rundstrækningen være svært fremkommeligt på cykel pga. tilskuere.
Fra lørdag morgen kl. 05.00 til søndag aften kl. 22.00 kan man ikke cykle langs ruten, men man vil kunne krydse rundstrækningen ved at trække sin cykel gennem en cykelpassage, men under afvikling af World Tour cykelløbet vil det være vanskeligt at passere, da cykler, biler og MC vil komme med meget kort mellemrum.
Cyklister kan med fordel cykle langs Søerne (gennem viadukterne).
Der er gjort ekstra plads til cykler på Oslo Plads og lavet bemandet cykelparkering i Fredens Park. Ved Expo på Rådhuspladsen er der gjort ekstra plads til cykler på Vesterbro Passage (over for Industriens Hus).
Kan jeg bruge offentlig transport?
Ja, især Metro og S-tog er et oplagt og et godt valg under Copenhagen Sprint. De kører som normalt og endog med forhøjet kapacitet.
Busser er knap så oplagt et valg, da nogle busafgange vil være aflyst, og der kan opleves ændringer i bustrafikken. Du kan orientere dig på dinoffentligetransport.dk eller på rejseplanen.dk.
Du kan købe en eventbillet til offentlig transport – her kan én voksen tage to børn under 12 år med gratis, og billetten er gyldig i 12 timer. Du kan købe eventbilletten her eller i “DOT Billetter”-appen.
VÆR SÆRLIG OPMÆRKSOM PÅ FØLGENDE OMRÅDER OG TIDSRUM:
Området ved Vikingemuset:
Kl. 06.00-16.00 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 06.00-14.00 (Søndag d. 22/6)
Roskilde by:
Kl. 13.00-14.00 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 10.00-11.00 (Søndag d. 22/6)
Roskilde – ruten nord/øst for Roskilde:
Kl. 12.30-14.00 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 10.00-11.30 (Søndag d. 22/6)
Frederikssund:
Kl. 13.00-15.00 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 10.00-12.00 (Søndag d. 22/6)
Hillerød Vest og Øst:
Kl. 13.30-15.30 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 10.45-13.00 (Søndag d. 22/6)
Fredensborg:
Kun søndag kl. 11.30-14.00 (Søndag d. 22/6)
Hillerød Syd:
Kl. 13.30-15.30 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 12.15-14.15 (Søndag d. 22/6)
Allerød:
Kl. 14.00-16.00 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 12.30-14.30 (Søndag d. 22/6)
Furesø:
Kl. 14.15-16.15 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 12.30-14.30 (Søndag d. 22/6)
Egedal (Øst):
Kl. 14.30-16.30 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 13.00-15.00 (Søndag d. 22/6)
Ballerup:
Kl. 14.45-16.45 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 13.00-15.15 (Søndag d. 22/6)
Rødovre:
Kl. 14.45-17.00 (Lørdag. d. 21/6)
Kl. 13.30-15.30 (Søndag d. 22/6)
Frederiksberg og til rundstrækningen i København:
Kl. 14.45-17.00 (Lørdag. d. 21/6
Kl. 13.30-15.30 (Søndag d. 22/6)
Rundstrækningen i København:
Kl. 05:00 lørdag d. 21/6 – Kl. 22:00 søndag d. 22/6
Målområdet på Sølvgade:
Kl. 18:00 fredag d. 20/6 – kl. 22:00 søndag d. 22/6
OBS: Vi tager forbehold for ændringer.
Har du spørgsmål kan du kontakte os på: traffic@copenhagensprint.com
Vi tjekker mailen løbende, og der skal forventes en svartid på 3-4 hverdage.